Leasing af brugte biler
Står man med et brændende ønske om at køre rundt i en lettere brugt bil, men ikke rigtig står med pengepungen til at betale prisen for en sådan, så kan man vælge at lease en brugt bil i stedet for.
Du opnår ofte en noget bedre pris, ved at lease en brugt bil, fremfor at lease en helt ny bil.
Dette skyldes at alle biler mister mest af sin værdi i sine første leveår, så når man leaser en brugt bil, så er startværdien af bilen nødvendigvis lavere end startværdien på en helt ny bil, og man kan derfor få en mere fordelagtig månedlig ydelse.
En smart måde at få sig en flot og stor bil, som normalt ville koste en bondegård her i landet, er at benytte sig af flexleasing. På den måde bliver leasing af brugte biler noget billigere end hvis man leasede dem fra ny.
Brugte leasing biler fra Tyskland
Det fungerer på den måde, at man henter en bil til Danmark fra for eksempel Tyskland, som ikke er indregistreret, og så betaler man en månedlig procentdel af hvad indregistreringsafgiften på bilen normalt ville koste.
Alt afhængig af hvor gammel bilen er, så er procentdelen af indregistreringsafgiften forskellig, men leaser man for eksempel en bil der har været brugt i mere end tre år, så betaler man blot en halv procent af indregistreringsafgiften om måneden.
Denne form for leasing af brugte biler giver helt nye muligheder for at få den bil man ønsker, uanset om man skal bruge bilen til privat kørsel, eller om den skal indgå som firmabil i ens erhverv.
Vælger man at benytte sig af muligheden for leasing af en brugt bil, så skal man gøre sig nogle tanker om, hvordan ens situation ser ud lige nu, men også i den periode, hvor man ønsker at lease bilen.
Man skal gerne sidde stabilt rent økonomisk, således at man ikke lige pludselig står i en situation, hvor man grundet uforudsete udgifter, eller mangel på indtægter ikke er i stand til at betale for den månedlige ydelse.
Leasing af “lettere” brugte biler
Derudover skal man være bekendt med sit årlige kørselsbehov, da de fleste leasingaftaler kommer med en begrænsning på antallet af tilladte kørte kilometer, typisk på 15.000 kilometer årligt.
Ydermere vil det være en god idé at sikre sig, at man ikke står med en familieforøgelse lige på trapperne, hvis man i forvejen kun netop kan være i den bil man vælger at lease, således at man midt i leasingperioden skal ud og have fat i en større model.